Måling af radon


Radon er en naturligt forekommende luftart – en ædelgas, der samtidig er radioaktiv. Den er så almindelig og udbredt, at den er årsag til omkring halvdelen af den samlede bestråling af den danske befolkning.

Radon dannes ved henfald af grundstoffet radium, der er almindeligt forekommende overalt i jorden. Radon i sig selv har en såkaldt halveringstid på 3,82 dage, og omdannes til nye, kortlivede radioaktive stoffer.

Heldigvis kan tilstedeværelsen af radon konstateres på flere forskellige måder. Men da radon er både farveløs (usynlig) og lugtfri, kæver det særligt udstyr, at kunne afgøre mængden af radon i f.eks. et lokale..

Måling med dosimeter

En enkel, billig og effektiv måde at måle mængden af radon er med et såkaldt dosimeter. Dosimetre, der er såkaldte passive måleenheder, findes i flere udgaver. F.eks. åbne og lukkede, og baseret på sporfilm eller aktiv kul.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man anvender lukkede dosimetre til radon-målinger. Her er de sporfilm-baserede de mest udbredte, som Sundhedsstyrelsen også anbefaler.

Denne type dosimeter indeholder en filmstrimmel, sporfilmen, hvor de radioaktive partikler i radon efterlader spor på filmen. Ved at lade filmen blive udsat for partikler, over en periode (typisk mindst to måneder eller mere), kan en efterfølgende analyse afgøre, hvor stor en mængde radon, der var på målestedet.

Det er også muligt, at benytte et dosimeter til måling af radon over et kortere tidsrum (dog mindst 10 dage). Her vil nøjagtigheden af målingen ikke være helt så høj, da rigtig mange faktorer giver store daglige forskelle udsving i radon-niveauet. Men det vil dog stadig kunne give en indikation af mængden af radon på målestedet.

Når der foretages radon-målinger med dosimeter, er det vigtigt at målingerne foretages på den rigtige måde, så man får det mest korrekte billede af radon-niveauet. Derfor bør man altid måle med mindst to dosimetre, der er placeret på forskellige opholdsrum i boligen.

Her bør det ene rum være et soveværelse. Det andet bør være et rum, hvor boligens beboere ofte opholder sig. F.eks. en stue.

Er der flere etager i boligen, bør der måles med mindst ét dosimeter på hver etage. Indrettede rum i kældre, f.eks. soveværelser eller gildestue, bør altid måles. Der skal til gengæld ikke måles i vådrum.

For at få det bedste og mest retvisende måleresultat med et sporfilm-baseret dosimeter, skal det placeres korrekt på målestedet. Det ideelle er, at dosimetret placeres så det er mindst 25 cm fra væg, gulv og luft, og mindst 1,5 meter fra nærmeste varmekilde, vindue, yderdør og ventilationsåbning.

Som allerede nævnt, er måleperioden, der anbefales at være mindst to måneder, meget afgørende for nøjagtigheden af resultatet. Det skyldes, at radon-niveauet kan ændre sig ganske meget fra dag til dag og i løbet af dagen grundet faktorer som temperatur, vind, lufttryk osv.

Elektronisk måling

For en hurtigere eller en mere nøjagtig måling af mængden af radon et givent sted, med en opløsning på helt ned til 1 Bq/m3, kan man benytte en elektronisk radon-måler.

Elektroniske radon-målere fås i mange forskellige udgaver og forskellige prisniveauer. Lige fra omkring 2.000 kroner og op til 50.000 kroner. Men generelt for elektroniske radon-målere er, at de normalt er yderst nemme at tage i brug og betjene. Samt at man selv nemt kan aflæse den målte radonmængde.

Normalt er selv de billigste elektroniske radon-målere godt kalibrerede fra fabrikkens side. For de dyreste målere af denne type anbefales det dog, at de kalibreres én gang om året. Apparatet vil nemlig efter nogle års brug typisk begynde at vise for høje målinger.

Du kan i øvrigt nemt tjekke om en elektronisk radon-måler viser korrekt resultat: En kontrolmåling foretaget udendørs skal således vise ca. 5 Bq/m3.

Ofte tilbyder de elektroniske radon-målere også at kunne vise måleresultaterne på forskellige måder. Ikke kun som et samlet gennemsnit, men også f.eks. time for time. Dermed kan man også selv nemt følge med i forandringer i radon-niveauet i løbet af et døgn.

En elektronisk radon-måler er også særdeles velegnet til at lokalisere, hvor radon trænger ind i boligen. Apparatet kan jo nemt flyttes rundt i et lokale eller bringes til at måle i et meget specifikt område, f.eks. ved dørtrin, rørgennemføringer osv., hvor en simpel afskærmning og/eller afdækning kan være med til at begrænse måleområdet.

Den danske sundhedsstyrelse har ikke undersøgt elektroniske radon-målere. Derfor anbefaler de, at man anvender sporfilms-målere (dosimetre) fra akkrediterede laboratorier.

Medlemmerne af Dansk Radonforening har dog gode erfaringer med elektroniske radon-målere, bl.a. apparaterne Ramon 2.2, Canary, RadonMätere R3 og Markus. De har alle en målesikkerhed, der er på niveau med eller bedre end målere baseret på sporfilm. Alle disse målere er desuden godkendte af akkrediterede laboratorier.

.

Mål over en længere periode

Uanset målemetode, er det en rigtig god ide, at måle radon over en længere periode. Da radon typisk siver op fra undergrunden, kan mængden af radon et givent sted variere meget fra dag til dag. Ligeledes spiller vejret, f.eks. vind og lufttryk, ind på radon-niveauet. Sundhedsstyrelsen anbefaler 3 mdr.

Så ved at måle over en længere periode, svarer det til at foretage en masse daglige målinger, time for time. Og hvor det samlede, eller endelige, resultat så er et gennemsnit for hele måleperioden.

Des lavere et radon-niveau, der måles, des større usikkerhed er målingen desuden forbundet med. Uanset der måles over en kortere eller længere periode. Og uagtet målemetode. Det skyldes, at der ganske enkelt er et langt færre antal partikler at måle på (se Figur 1).

.

Anbefalinger

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der stærke, direkte beviser for, at langvarig udsættelse for radon (selv ned til lave niveauer) øger risikoen for lungekræft. WHO’s internationale kræftforskningsinstitut har således klassificeret radon som et kræftfremkaldende stof i mennesker på linje med eller værre end røntgen- og gammastråling samt tobaksrygning.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at radonniveauet skal ligge under 100 Bq/m3, og at det tilmed er tilrådeligt, at nedbringe de gennemsnitlige radonniveauer yderligere. Sundhedsstyrelsen påpeger, at hvis den gennemsnitlige radon-udsættelse i de nordiske lande blev nedsat med 10 procent, ville man på sigt kunne undgå omkring 120 lungekræfttilfælde om året.

Der har det da også været et krav i Bygningsreglementet siden 2010 at nybyggeri skal radon-sikres, så radon-indholdet ikke overstiger 100 Bq/m3. Det er i øvrigt bygningsejeren, der er ansvarlig overfor kommunen, for at bygningen også lever op til dette lovkrav.

Måleenheden Bq

Mængden af radon opgives i Bq/m3. Bq eller becquerel er den internationale måleenhed for (radio)aktivitet. 1 Bq svarer til ét radioaktivt henfald pr. sekund. Og 1 Bq/m3 svarer dermed til ét radioaktivt henfald (radioaktiv stråling) fra ét radon-atom i en kubikmeter luft inden for et ét sekund.

Videre til værktøjslinje